Hvad er Zoneterapi?

Zoneterapi handler om at bringe din krop i balance. Det er en blid og effektiv behandlingsmetode, hvor man ved hjælp af forskellige former for tryk på bestemte punkter (zoner) under og over fødderne kan afhjælpe ubalancer i kroppen. Ubalancer kan være årsag til at sygdom og ubalancer opstår.

Zoneterapi bygger på viden om, hvordan zoner og punkter under fødderne repræsenterer specifikke områder i hele din krop. Ved at behandle på disse zoner, behandles på de områder i kroppen, som punktet er tilknyttet. Hermed kan de ubalancer og blokeringer, der viser sig som sygdom eller smerter, opløses og kroppen kan komme tilbage til en tilstand af balance og sundhed.

Hvad kan Zoneterapi?

Formålet med zoneterapibehandlinger er at skabe blodcirkulation og forøge udskillelsen af affaldsstoffer, så mængden af giftstoffer ikke får mulighed for at nå skadeligt høje niveauer i leveren, nyrerne og tarmene. Zoneterapi skaber herigennem muligheden for, at kroppens egen selv-helbredende proces kan begynde.

Du skal regne med mindst 2-3 behandlinger for at støtte kroppens samspil med den zoneterapeutiske påvirkning.

Zoneterapi kan hjælpe dig, hvis du har

  • Ubalance i bevægeapparatet (ryg, nakke, skuldre, hofter og albuer)

  • Gigt Kredsløbet (blodtrykket)

  • Problemer med fordøjelsen (candida svamp, forstoppelse, diarre, træthed efter måltider)

  • Allergier (eksem)

  • Luftvejslidelser Hormonale lidelser

  • Øre- og øjenlidelser

  • Pande- og bihulebetændelse

  • Nedsat immunforsvar

  • Idrætsskader

  • Hovedpine/migræne

  • Stress Barnløshed

Reaktioner på Zoneterapi

Under zoneterapibehandlingen bliver de fleste meget afslappede og mange falder (næsten) i søvn. Det er vigtigt, at man drikker mindst en halv liter vand kort efter behandlingen, da man ellers kan få hovedpine pga. den udrensende effekt.

Reaktioner i dagene efter behandling kan være:

  • Afslapning
  • Træthed
  • Hyppigere vandladning og mere koncentreret/grumset/ildelugtende urin
  • Afføringen kan ændre farve og lugt
  • Øget svedtendens
  • Humørsvingninger

Nogle oplever, at symptomerne, de er kommet med, forværres kortvarigt, hvilket blot er et tegn fra kroppen på, at den er i gang med at udskille affalds- og giftstoffer. Disse reaktioner er altså ikke bivirkninger, men en del af den selvhelbredende proces, som zoneterapien sætter gang i.